Notice: Function _load_textdomain_just_in_time was called incorrectly. Translation loading for the relevanssi domain was triggered too early. This is usually an indicator for some code in the plugin or theme running too early. Translations should be loaded at the init action or later. Please see Debugging in WordPress for more information. (This message was added in version 6.7.0.) in /home/rebranding/rebranding.adtention.dev/web/wp/wp-includes/functions.php on line 6121
Gør bilen klar til kør-selv-ferie - Forsia Forsikring

Gør bilen klar til kør-selv-ferie

Skal familien på bilferie? Køreturen bliver nemmere, hvis der er styr på alle de praktiske detaljer. Vi har samlet en række gode råd til turen, så du og familien kan køre sikkert afsted.

Pak bilen sikkert

Når bilen skal pakkes til ferien, skal bagagen placeres sikkert i bilen.

  • Tungeste bagage placeres lavt og længst fremme i bagagerummet. Brug kun tagboksen til lettere ting.
  • Sørg for, at der ikke ligger løse ting på hattehylden eller på bagsædet. Ved hård opbremsning kan løse ting betyde alvorlige skader.
  • Vær opmærksom på bilens vægt, da det har betydning for dens køre- og styreegenskaber. En bil, som er pakket for tungt, er ikke sikker at køre i.

Medbring forsikrings- og vejhjælpskort

Husk legitimation til ferien. Afhængig af destination skal du tjekke hvilke kort, du skal medbringe. Tjek listen herunder:

  • Husk pas, kørekort og del 1 af registreringsattest/internationalt kørecertifikat på bilen.
  • Det blå EU-sygesikringskort skal bruges, når du rejser til et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz.
  • Hav styr på Grønt og Rødt Kort.
    Vi anbefaler, at du downloader Rødt Kort-appen før afrejse.
  • Montér et DK-skilt, hvis din bil ikke har EU-nummerplade montereret.
  • Medbring gerne en kopi af din rejseforsikringspolice eller print dit Forsia Forsikring rejsekort her.
  • Tjek din bilforsikring, så du er sikker på, at din dækning er korrekt. Medbring tlf. nr. til SOS International (+45 70 10 50 52), hvis du får brug for hjælp i udlandet.

Tjekliste til bilferien

Hvis du har tjekket bilen på forhånd, er der mindre risiko for, at der opstår problemer med den på køreturen. Få gerne et værksted til at se bilen efter.

  • Fyld bilen op med bremse-, køler- og sprinklervæske.
  • Tjek oliefilter, bremser, kølesystem og airconditionanlæg.
  • Tjek vinduesviskere og se efter, at pærerne virker. Hav evt. et ekstra sæt med til alle lygter.
  • Efterse dækkene, dæktryk og dækmønster. Dæktrykket skal være højere ved en feriepakket bil.
  • Medbring reservedæk eller lappegrej. Tjek, at det er i orden.
  • Der skal være en advarselstrekant i bilen.
  • Medbring startkabler, brandslukker, førstehjælpskasse og tæpper i tilfælde af uheld eller brand.
  • Medbring Den Internationale skadeanmeldelse på bilferien til udlandet. Den er god at have, hvis du oplever et uheld med din bil. Find den her.

En bilforsikring sammensat til dig

Det er dit valg, hvordan din bilforsikring skal sammensættes.

Byg din bilforsikring, så den passer til dig og din bil – både dækning, kørselsforbrug og selvrisici kan skræddersyes med forskellige tilvalgsmuligheder. F.eks. parkeringsskadedækning, friskadedækning og udvidet glasdækning.

Bilforsikring

Regler for sikkerhedsudstyret i udlandet

Der kan gælde forskellige regler fra land til land i Europa, når det handler om sikkerhedsudstyret i bilen. Det er eksempelvis et krav at bruge refleksvest, hvis du skal opholde dig i vejsiden i Frankrig, Italien og Østrig.

Sæt dig ind i regler og lovkrav for, hvad du skal have af sikkerhedsudstyr i de forskellige lande i Europa.

Find oversigt her

Færdselsregler i de forskellige lande

Få helt styr på reglerne, inden du krydser grænserne. Selvom færdselsreglerne i bund og grund er gældende på tværs af grænser, er der lokale variationer. Tjek oversigten over færdselsreglerne for de enkelte lande i Europa. Du kan bl.a. se vejafgifter, bødetakster og særlige krav til bilister.

Det er samtidig en god idé at sætte sig ind til vejafgifter og miljøzoner, for du skal betale for at køre på udvalgte veje, broer m.m. i udlandet. Det gælder bl.a. motorvejsmærker og miljømærkater, som du skal købe til bilen. Få et overblik over afgifter og mærker til kørsel i udlandet her.

Færdselsregler i udlandet

Hvad synes du om artiklen?

Vær opdateret om vej- og vejrsituation

Det er altid godt at orientere sig på forhånd omkring vej- og vejrsituationen. FDM har samlet en liste over links, hvor du kan få information omkring vejr- og trafikmeldinger.

Læs mere

Transportmidler

Andre artikler om transportmidler

Nyhedsbrev

Få årstidens tips til at forebygge skader

Få årstidens tips og rådgivning til at passe på dine ting, dig selv og dem du holder af. Ingen reklame, bare gode råd som er lige til at gå til, når du har brug for det.

Få et tilbud

Få et tilbud på dine forsikringer

Udfyld formularen, så ringer vi til dig.

Anvendes på Mobil "Få et Tilbud" pop-up menu

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.